CJ har fået kontrakt på at udbygge og renovere Fredericia Idrætscenter FIC i totalentreprise.

Projektet indeholder et nyt indgangsparti, som afløser de gule mursten fra 1960’erne. Facaden ud mod P-pladsen ændres også.

Der kommer en 60 meter lang og 8 meter høj nybygning i glas, som får kælder, stueplan og førstesal.

På 1. sal indrettes en lounge til 300 personer. Der kommer panoramavinduer ud til hal 1, og der konstrueres en hængetribune.

I stueplan kommer et indgangsparti med en bar, og i kælderen bygges nye omklædningsrum for spillere og dommere samt et fitnesscenter.

Den nye tilbygning forventes afsluttet i august 2018.