Kaj Balling er uddannet bygningsingeniør og har en lang fortid i byggebranchen. Han medbringer således stor erfaring i rollen som projektleder. Han har arbejdet i ingeniør- og entreprenørfirmaer i mere end 30 år, senest i en Kolding-virksomhed.

”Jeg har arbejdet sammen med ledelsen i CJ A/S tidligere og glæder mig til ”at komme hjem” og være en del af en virksomhed i vækst og udvikling, hvor der er udsigt til god, effektiv sparring med dygtige kolleger på alle niveauer. Jeg kan lide CJ’s mantra om at skabe maksimal værdi for kunden i alle faser af byggeriet. Det giver langvarige kunderelationer. Her kommer min erfaring også meget i spil, og det glæder jeg mig til”, siger Kaj Balling om den nye udfordring i byggebranchen hos CJ A/S”.