Project Description
CYKELSTI AGERSKOV / BRANDERUP
| Sted: | Agerskov |
|---|---|
| Bygherre: | Tønder Kommune |
| År: | 2023 - 2024 |
| Entrepriseform: | Totalentreprise |
| Søgeord: | |
Cykelsti Agerskov/Branderup omfatter etablering af en dobbeltrettet cykelsti i vejens nordlige side mellem Agerskov og Branderup og etablering af dobbeltrettet cykelsti i vejens sydlige side fra efterskolen og hen til rundkørslen.
Arbejdet indledtes med rydning af skovarealer og læhegn, herunder fældning, rodrydning og afrømning af muld. Der blev efterfølgende udført blødbundsudskiftning gennem ca. 150 løbende meter moseområde. Arbejdet omfattede udgravning af uegnet bund, indbygning af bæredygtige materialer samt udlægning af fiberdug og geonet for sikring af stabil konstruktion.
I forbindelse med krydsning af vandløb blev der etableret en beton-stibro funderet på rammede stålpæle. Arbejdet blev udført under hensyntagen til gældende miljøkrav og med tilhørende erosionssikring ved broender.
Projektet omfattede desuden etablering af kantstensarbejder, herunder krydsningsheller samt traditionelle kantstensløsninger. Der blev opført støttemure med rækværk ved private grunde som følge af terrænspring, og der blev udført stensætninger omkring bygværker samt ved rør ind- og udløb.
Som en del af projektet blev der etableret vejbelysning i rundkørsel og langs tilstødende strækninger, herunder kabelarbejder og fundamenter. Endvidere blev der udført etablering af ralkasser til håndtering af trykvand fra undergrunden.

