Project Description

ØTV – TEGLGAARDSHAVEN

Sted: Viborg
Bygherre: Difko
År: 2022 - 2023
Entrepriseform:      Totalentreprise
Søgeord: Boliger, Total-/ Hovedentreprenør

Området er bl.a. opbygget om den historiske 3-længede gård, der indtil 2006 husede Viborgs anerkendte maler Lasse Winsløw.
For Difko har CJ A/S overtaget opførelsen af 44 eksklusive ejerlejligheder fordelt på etape 1 og etape 2 – de danner alle rammen om det nye område Teglgaardshaven. Den tidligere lade genopbygges, og der etableres kædehuse – alle med direkte adgang til den åbne gårdsplads – med adgang og udsigt til den smukke Søndersø samt Viborgs skyline.
Under Etape 1 opføres 3 4-etagers punkthuse og 5 kædehuse i 2 etager.
Kædehuse:
Lade- og staldbygningen genopføres i karakteristiske røde teglsten med aftrappede gavltakker og vognporte som oprindeligt. Det rustikke udtryk kommer til at fremtræde med stærk kontrast til de minimalistiske og stilrene punkthuse. Derved bindes historien sammen med nutiden og giver området nyt liv og sjæl.
Punkthuse:
De 3 punkthuse rummer hver 3 lejligheder i stueplan – på 1. og 2. sal samt 2 store penthouselejligheder på 3. sal. I alt 11 skønne nye boliger med fokus på udsigt, lysindfald og luksus. Alle punkthusene er indrettet med elevator.

I Etape 2 genopføres det flotte Stuehus i 2 etager indeholdende 4 lejemål med enten tagterrasse eller udestue samt Aftægtsboligen indeholdende 2 luksuriøse lejemål i 2 plan.
Alle bygninger er opført med bevidst fokus på lys og udsigt til de omkringliggende, indbydende omgivelser.
Til alle lejligheder er der indtænkt masser af udeareal – bl.a. kan udsigten nydes fra flere terrasser og altaner. Hertil følger også egen parkeringsplads, der kan opgraderes til egen garage med el-port.