Project Description
VD – KRYDSOMBYGNING LYSTRUP
| Sted: | AARHUS |
|---|---|
| Bygherre: | Vejdirektoratet |
| År: | 2025 - 2025 |
| Entrepriseform: | Totalentreprise |
| Søgeord: | Afvanding / Klimatilpasning / LAR, Infrastruktur, Veje, stier og parkeringsarealer, Jord og kloak, Jordarbejder |
Projektet omfattede udvidelse af to ramper ved tilslutningsanlæg TSA18 på Djurslandsmotorvejen (rute 15) i Lystrup, Aarhus Kommune. Tilslutningsanlægget fungerer som et centralt trafikalt bindeled mellem Djurslandsmotorvejen, Lystrup og den nordøstlige del af Aarhus.
Baggrunden for projektet var, at tilslutningsanlægget var udpeget som en trængselsplet som følge af den høje trafikintensitet i området. Projektet havde derfor til formål at øge kapaciteten og forbedre trafikafviklingen på de mest belastede rampeforbindelser.
Arbejderne omfattede udvidelse af den sydvestlige og nordøstlige rampe fra ét til to kørespor. De eksisterende nødspor blev inddraget og omdannet til nye kørespor, mens der samtidig blev etableret nye nødspor langs rampernes ydersider for at opretholde de nødvendige sikkerhedsforhold.
Anlægsarbejderne omfattede rydning, muld- og jordarbejder samt etablering og tilpasning af afvandingssystemet med afvandingsbrønde og tilhørende ledningsarbejder. Derudover blev der udført belægningsarbejder, skiltearbejder samt nødvendige tilpasninger af vej- og rabatarealer.
Da arbejdet foregik ved et eksisterende tilslutningsanlæg til motorvejen, var trafikafvikling og trafiksikkerhed en væsentlig del af projektet. Arbejderne blev derfor gennemført med løbende fokus på sikker adskillelse mellem arbejdsområder og trafik samt opretholdelse af en hensigtsmæssig trafikafvikling gennem anlægget.

