En virksomhed, flere afdelinger, et værdigrundlag og masser af forskelligartede kompetencer inden for bygge- og anlægsarbejder.

CJ A/S tog sit første spadestik som produkt af finanskrisen i 2011. Fundamentet var en tidligere Fredericia-entreprenør, der måtte lukke i den turbulente periode.

Erfaringen tog en stribe nøglemedarbejdere med ind i CJ A/S, som siden har bygget en solid, innovativ entreprenørvirksomhed med fire ståben; Bolig og Erhverv, Industriservice, Tankanlæg samt Anlægsarbejder.

Det er blevet til flere hundrede byggeprojekter, store og som små. Medarbejderstaben er vokset til mere end 180 stærke kræfter og flere afdelinger er etableret eller købt til.

Den positive vækst er bygget på et stærkt forankret værdisæt og en ufravigelig strategi om at bygge virksomheden på faglighed og stærke relationer. Både de interne relationer om at være en god arbejdsplads, men i høj grad også relationerne til de eksterne samarbejdspartnere, bygherrer, leverandører og underleverandører.

CJ A/S er ejet af en række nøglemedarbejdere i forening og bakkes op af en kompetent bestyrelse bestående af eksterne specialister, der konstruktivt kan udfordre ejerlederne og bidrage til udviklingen.

Det har tilsammen skabt en stærk virksomhed, der kontinuerligt har leveret gode resultater både på bundlinjen og tilfredsmålinger hos både kunder og medarbejdere.

Værdigrundlaget er ufravigeligt, herunder at skabe gode, tillidsfulde samarbejdsmiljøer i forhold til vore kunder, men samtidig også hele tiden at udvikle virksomheden på faglighed og kompetencer, eksempelvis bæredygtighed og digitalisering, hvor vi ubeskedent vil være blandt de førende og mest innovative i branchen.

Vi uddyber gerne vores værdigrundlag og filosofi i et personligt møde.

For vi bygger på ansvarlighed, ordentlighed og åbenhed.

Vore værdier er grundstenen i vores mål – At skabe fælles succes gennem langsigtede relationer.

Velkommen til CJ A/S.

ADP A/S, der er driftsselskabet bag Fredericia, Middelfart og Nyborg Havn, har igennem de seneste år haft et godt samarbejde med CJ.

De udfører blandt andet ad hoc opgaver som afvandings- og belægningsarbejde, samt beton- og tømrerarbejde i forbindelse med reparationer af kajkonstruktioner, og senest har de været hovedentreprenør på et større anlægsprojekt vedrørende etablering af containerarealer på Fredericia Havn. Arbejdet er tilfredsstillende.

Der er en tæt dialog i processen, og CJ har en pragmatisk tilgang til at få udfordringerne løst, og opgaven gennemført til tiden. Samtidig er det altafgørende, at de – udover at tilbyde en god salgspris – stiller med kompetente formænd og et godt team. De er vant til at komme på en byggeplads, der skal fungere.

Søren Møller Petersen,
ANLÆGSCHEF/CHIEF CONSTRUCTION MANAGER-ADP A/S

Kanalbyen i Fredericia har gennem en årrække samarbejdet med CJ A/S. De har blandt andet udført forskellige entrepriser for os, hvor entreprisen på etableringen af kloak, veje og promenader har været den hidtil største.

Ud over at CJ A/S har udført entreprisearbejder for os, benytter vi os også af dem til reparationsarbejder og mindre nyanlæg. Den indsats CJ A/S yder er vi fuldt ud tilfredse med, og deadlines overholdes. Ligeledes er deres folk gode til at komme med indspark til, hvordan tingene kan gøres og i en konstruktiv dialog finder vi den rette løsning.

Henning Bøgh,
CHEFKONSULENT/INGENIØR-KANALBYEN FREDERICIA

Et godt samarbejde bygger i den grad på gensidig tillid og forståelse. Det finder vi hos CJ, hvor et ord er et ord. De overholder deres aftaler og har stor forståelse for, at vi er en fødevareproducerende virksomhed, der producerer 24/7.

Samtidig med at de har et stort byggekendskab til både materialer og processer, så er de kreative i deres løsninger. Og det betyder, at vi får så gode løsninger som muligt til så få penge som muligt.

Michael Thomsen,
BYGNINGSANSVARLIG-CARLSBERGS BRYGGERI I FREDERICIA

Mere om CJ’s værdigrundlag