Project Description

KANALBYEN BF 13 OG 14

Sted: Fredericia
Bygherre: Kanalbyen i Fredericia P/S
År: 2022 - 2023
Entrepriseform:      Totalentreprise
Søgeord: Belægningsarbejder, Jord og kloak, Veje, stier og parkeringsarealer

Som led i byudviklingsprojektet Kanalbyen i Fredericia, beliggende mellem Fredericias bymidte og byens centrale havnefront, i Karolinelund Kvarteret, har CJ A/S færdiggjort Byggefelt 13 og 14, som hovedsageligt bestod af belægnings- og beplantningsarbejder.
Projektet blev udført i flere etaper, da felterne blev frigivet løbende i takt med byggeriets fremdrift. Dette krævede omfattende koordinering med de øvrige entrepriser på byggepladsen.
På et begrænset område er der etableret ny afvanding samt nedgravet molokker under vandspejlet. Opbygningen er udført som en “let konstruktion” med Lecanødder, hvilket reducerer trykket mod havnespunsen og sikrer stabilitet.
Belægningen er designet med høje krav til både funktion og æstetik. Den skal samtidig bære trafik som brandvej for etagebyggeriet og fremhæve områdets visuelle udtryk. Belægningen består af en kombination af chaussesten, brosten, fliser og in-situ støbt beton, opdelt i felter og afgrænset med cortenstål, nøje tilpasset havnefrontens kajhammer. Kombinationen af materialer og strukturer skaber både en robust og sanselig oplevelse, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd.
Beplantningen, bestod af nøje udvalgte buske og træer, special udvalgt af bygherre og rådgiver.
• Jordarbejder
• Afvandingsarbejder
• Varmblandet asfalt
• Brolægningsarbejder
• Betonarbejder
• Beplantningsarbejder
• Belysningsarbejder