Project Description

LYSHØJ ALLÉ – RENOVERING OG FJERNELSE AF BYGVÆRKER

Sted: Kolding
Bygherre: TVIS - Trekantsområdet Varmetransmissions Selskab I/S
År: 2023 - 2023
Entrepriseform:      Totalentreprise
Søgeord: Jordarbejder, Renovering, Total-/ Hovedentreprenør

På Lyshøj Allé i Kolding stod CJ A/S for fjernelse af 5 fastspændinger på en strækning af 450 meter med 2 x ø710 transmissionsledninger – to af dem blev erstattet med buerør med længder på op til 36 meter, mens de øvrige enten blev konverteret eller udskiftet med lige præisolerede fjernvarmerør. Fire af fastholdelsesbygværkerne befandt sig på en meget trafikeret vej, tæt ved Koldings største skole.
I forbindelse med arbejdet skulle der således dagligt håndteres et stort antal bløde trafikanter, bilister samt tre busruter.
Det femte fastholdelsesbygværk var placeret på en stejl bakke og lå på grænsen til et område beskyttet i henhold til §3. Dette bygværk skulle ombygges til et ekspansionsbygværk.
Umiddelbart over bygværket, der skulle fjernes, lå der en spildevandsledning med en diameter på ø450, som skulle holdes i drift under arbejdet.
En spændende opgave, der fordrede kendskab til arbejde med transmissionsledninger samt evnen til at koordinere og løse komplekse problemstillinger.