Project Description

NØRRE AABY BYMIDTE

Sted: Nørre Aaby
Bygherre: Boligforeningen Lillebælt
År: 2018 - 2019
Entrepriseform:      Hovedentreprise

CJ A/S har været med helt fra starten og udført nedbrydning og oprensning af grundene på Østergade 19 og 28. For Boligforeningen Lillebælt har CJ A/S stået for selve opbygningen af 8 nye bygninger med 22 boliger. Det charmerende gamle rådhus er totalrenoveret med respekt for den rolle, som bygningen har spillet i byen. Det gamle bibliotek er blevet bevaret, og der er etableret 8 lejligheder ovenpå. De mange nye beboere kommer til at skabe masser af nyt liv til bymidten. De i alt 30 lejeboliger er fra 51 til 106,5 m², så der er noget for enhver smag og økonomi. For at gøre området attraktivt for kommende beboere etableres der parkeringspladser og rekreative områder, der skal binde området naturligt sammen.