Et essay af afdelingsleder Michael Bøgelund Dalager, CJ A/S Langeskov og Kalundborg
Det starter med et opkald tilbage i juni 2019:
”Vi skal åbne en afdeling på Fyn, og den skal du stå for”.
Det var Jonathan Smetana fra CJ A/S. Nu er der gået fem år, siden vi åbnede afdelingen i Langeskov. Det startede kun med mig, og nu er vi 50 ansatte. Vi er accelereret fra 0-100. Ikke kun i km/t, men også i millionomsætning. Og det er uden at gå på kompromis med vores fælles værdier:
Åbenhed, ordentlighed og ansvarlighed.
Tak, Jonathan. Tusind, tusind tak for din, ledelsens og bestyrelsens tillid. At vi er blevet et stort millionforetagende på Fyn har ikke ændret på vores high five-kultur, og at vi fejrer vores succeser med vores dygtige kollegaer både på kontoret og ude i marken. Vi er et stærkt team, og jeg kunne ikke gøre det uden jer. Jeg blev indstillet til erhvervsprisen 2023 hos Kertemindes Erhvervsforening. Jeg var så stolt, da vi vandt, og det var en ære at gå op på scenen og modtage prisen for os alle sammen. Tak, fordi I har været med til at skabe et så godt arbejdsmiljø og sammenhold, både til baglandet i Fredericia og teamet i Langeskov og Kalundborg.
Vores succes er et bevis på vores fælles mål, vores sammenhold og vores evne til at overvinde udfordringer sammen, og vi er ikke færdige endnu.
CJ A/S er kommet for at blive på Fyn. Det var et dejligt opkald jeg fik dengang i 2019.
Bedste hilsner
Michael Bøgelund Dalager