Nu er det officielt og vi kan med stolthed fortælle, at vi er udvalgt til at være entreprenør på Europas største Power-to-X HySynergy anlæg.
Anlægget bygges for Everfuel og skal ligge i Fredericia. Anlægget skal fremstille brint (hydrogen) ved hjælp af en elektrolytisk proces (spaltning af vand) baseret på energi fra elnettet.
Det store HySynergy anlæg bygges over to etaper. Første etape er et 20 MW elektrolyse- og Power-to-X- anlæg, som forventes at stå færdigt sommeren 2022. Derefter er det planen, at anlægget skal udvides til 300 MW i 2025.
D. 18. august 2021 blev første spadestik taget af blandt andet klima- og miljøminister Dan Jørgensen og den adm. Direktør for hhv. Crossbridge Energy A/S og Everfuel.