På denne dag for 10 år siden så CJ A/S dagens lys.
En ny entreprenørvirksomhed blev født af nogle gamle kolleger – og flere af det oprindelige grundlæggerteam er stadig med ombord.
Nu går vi ind i “teenager-alderen” – og vi bygger stadig med barnlig glæde. Vi er bare blevet en hel del flere og større i firmaet, men vi er stadig drevet af iværksætterens ydmyghed og CJ’s oprindelige værdigrundlag om stærke partnerskaber og at være et godt sted at arbejde.

Vi ville SÅ GERNE have fejret denne mærkedag sammen med jer, men som så mange andre, er vi selvfølgelig også påvirket af Covid-19 situationen. Det forhindrer os i at fejre dagen med alle vores kunder, partnere og ikke mindst medarbejdere, som vi gerne ville.
Men det indhenter vi – med garanti. Og det kommer vi til at gøre på forskellig vis hen over ”jubilæumsåret 2021”.

Hos CJ er der aktuelt 14 ansatte (billederne), der i 2021 også kan fejre 10-års jubilæum hos CJ, og derved har været med på hele rejsen.
I dag har CJ lige godt 140 ansatte, så næsten en 10-dobling på 10 år. Det er vi glade og stolte over, men rejsen fortsætter også de næste mange år – som vi håber at kunne fejre med gode partnere og gode medarbejdere inden alt for længe og hen over året.

Tillykke til os selv, alle jubilarerne og alle vore partnere.