Hæder fra Spar Nord og BDO til CJ A/S.

CJ A/S er for tredje år i træk kåret som “Årets Succesvirksomhed” – en hæder, vi er meget glade for og stolte over.

“Prisen gives til de 1.000 danske virksomheder, der lykkes bedst med at skabe vækst og finansielle resultater. De er foregangsvirksomheder og en oplagt kilde til inspiration for andre ambitiøse virksomheder,” skriver prisuddelerne, Spar Nord og BDO Danmark, om kriterierne for prisen.

Vi siger mange tak for hæderen og anerkendelsen, som direktør Torben Ploug, Spar Nord Lillebælt, har overrakt os.

”Takken går især også til CJ’s mange dedikerede medarbejdere, der hver dag gør en kæmpe indsats for vores virksomhed. Uden jeres indsats kunne vi ikke opnå de resultater, der giver CJ hæder som denne. Prisen er jeres fortjeneste,” siger adm. direktør for CJ A/S, Jonathan Smetana.