Med et bundsolidt branchekendskab og en ballast som bygningskonstruktør er Rasmus Lysgaard tiltrådt en stilling som projektleder hos CJ A/S i Entreprise-delen af virksomhedens egenproduktion.

Tidligere har Rasmus Lysgaard ageret koordinator og ledelsesressourcer i anlægsprojekter for eksempelvis Vejdirektoratet, kommuner, forsyningsvirksomheder og private udviklere – og det bliver omtrentlig samme kundegrupper og projekttyper, Rasmus Lysgaard kommer til at løse i CJ-regi. Rasmus Lysgaard skal blandt andet fokusere på projekter med anlægsarbejder og betonkonstruktioner.

”Jeg glæder mig meget til at løse de meget forskelligartede opgaver i CJ’s entrepriseafdeling, hvor jeg kan trække på min erfaring med at arbejde koordinerende og tværfagligt. CJ’s tilgang til kunderne og markedet tiltaler mig. Det bliver meget spændende at blive del af virksomheden. Jeg elsker et dynamisk arbejdsmiljø med en god stemning, og det har jeg fundet hos CJ”, siger Rasmus Lysgaard, der i tillæg til sin uddannelse blandt andet har uddannet sig til arbejdsmiljøkoordinator. Netop det gode arbejdsmiljø og i sikre rammer lægges der særlig vægt på hos CJ A/S. Det er forankret element i virksomhedsfilosofi og strategien.

I sin fritid er Rasmus Lysgaard et rigtigt naturmenneske, der elsker jagt og ski. Han er bosat i Kolding med sin kone og to børn.