CJ A/S Horsens er rykket i nye og bedre lokaler, men blot et solidt stenkast fra de gamle på Gotlandsvej. Den nye adresse er nu Langballe 6.

Her er bedre albuerum til det administrative personale og til CJ’s omfattende grej, hvor der samtidig grundet behagelig travlhed løbende kommer nyt til.

”Det er rigtig dejligt med de nye og større lokaler. Det er et tegn på, at vi er i god gænge i afdelingen i Horsens, hvor vi jo overtog Gunni V. Sørensen for et par år siden. Vi har implementeret en tilgang i koncernen, hvor vi opnår en sund balance mellem selvstændighed i dagligdagen, under ledelse af afdelingschef Morten Hestbek, samtidig med at vi skaber synergi med koncernen og hovedkontoret i Fredericia, inklusive alle støttefunktioner”, udtaler Hans Færck, chef for CJ A/S’ egenproduktion, hvor Horsens er en integreret del af.

”Hverdagen glider bare nemmere i de nye lokaler. Det er en stor fornøjelse for alle i kompagniet og afdelingen her i Horsens”, siger Morten Hestbek, daglig leder.

I Horsens-afdelingen har man mange kompetencer inden for klassisk entreprenørarbejde, kloak og gravearbejde.
”I virkeligheden kan Horsens-afdelingen tilbyde hele CJ-arsenalet, fordi vi er gode til at dele kompetencerne på tværs af vore afdelinger. Det er en af vore styrker”, forklarer Hans Færck.

Senest har man ansat en ny formand, Rolf Aagaard, der er uddannet anlægsgartner og specialist i belægningsarbejder, ligesom man har udført et stort grave- og anlægsarbejde for Vejdirektoratet ved Vejle, hvor flere faste samarbejdspartnere og underleverandører hjalp til med at løse opgaven.

Platformen som Gunni Sørensen-overtagelsen gav CJ A/S i Horsens har været god og man har fundet sin gode position i lokalområdet med sine kompetencer. Virksomheden i Horsens er vokset fra den gang syv medarbejdere til i dag at være end 25 mand og med direkte adgang til en masse materiel og særlige kompetencer fra det i alt mere end 175 mand store CJ-hold i Trekant-området og Fyn.

På billedet ses Hans Færck og Morten Hestbek foran det nyt kontor og lager i Horsens.