Han kommer til at stå for en gnidningsfri håndtering af boligprojektet på Vestre Stationsvej i Odense, som CJ A/S er blevet tildelt fornøjelsen at stå for.

Anders har mange års erfaring i byggebranchen. Han er oprindelig uddannet murer og siden bygningskonstruktør. Som projektleder har han stået for store entrepriser i København, Århus og af den mere eksotiske slags endda et kortere, men lærerigt professionelt ophold på Grønland. Nu hedder destinationen altså Odense.

”Jeg kan bidrage med min erfaring og viden hovedsageligt indenfor boligbyggeri, som jeg tidligere har opført på vanskelige lokationer tæt på hav og storby. Projektet i Odense er rigtig spændende at starte ud med. Jeg synes, det er enormt spændende at være med i hele processen og til aflevering. Jeg oplever CJ A/S som en struktureret og velorganiseret virksomhed, så jeg glæder mig rigtig meget til at tage fat om mit virke hos CJ”, siger Anders Lindsted Sørensen, der kommer til at høre hjemme i afdelingen Bolig & Erhverv hos CJ A/S.

Arbejdsstedet er formelt Fredericia, men kommer i sagens natur primært til at være ude på byggepladserne, indledningsvis altså på Vestre Stationsvej i Odense.

Velkommen til Anders hos CJ.